Det gamle hvidkalkede ”Vesterhus” som huser Museet er opført i 1841. Først som pakhus og fra 1844 som tobaksfabrik med en bolig i forhuset for Tobaksfabrikantens familie. I 1938 blev det til Museum.
Ak, de to herrer i striben har så ganske ret. Her har de fundet frem til én af Lemvigs mest ærværdige ejendomme, Andrups Købmandsgård i Søndergade. Men det nytter ikke at gå på opdagelse i byens gader. Den historiske bygning, nedrevet 1972, findes kun på billedet på byens museum. Her kan man også finde fortællingen om de tre generationer Andrup, der ejede gården fra omkring 1750 til 1869, og se to fine indbyggede skabe og et par døre til minde om en driftig købmandsslægt
Nr. 1. Lemvig Museum

Næste punkt på ruten