Nr. 11 Musikskole, Tidl. Politistation

Bygningen som i dag danner rammerne for Lemvig Musikskole er i 1876-77 opført som Raad-, Ting-, og Arresthus bygget af røde mursten i 2 stokværk med et tårnlignende midtparti.
Her var en stor og en lille Byrådssal, Tingstue, Lokale for Forligskommissionen og Arrestforvarerbolig samt plads for 8 Arrestanter (5 enkelt- og en fællescelle).
Arresten er lige her, hvor der nu er indrettet øvelokaler i de gamle celler, der stadig har tremmer for vinduerne og holdes koncert i byrådssalen.
I Gantriis univers møder man her betjent Strøhmer, der spiller kort med Messing Jens- fangen i Arresten. Messing Jens bliver også sat til at passe arrestforvarerens børn..nu han alligevel sidder her og han får en nøgle hvis han nu skal løbe et par ærinder. Messing Jens, som kun lige har til dagen og vejen, sørger hvert år for den 23. december at begå noget kriminelt, gerne lige nøjagtigt så grelt at han må tilbringe både juleaften OG nytåret i Arresten med god mad

Næste punkt på ruten

      I Gantriis`fodspor

      Ruten ”I Gantriis`fodspor” er navngivet efter skaberen af tegneserien ”Livets gang i Lidenlund”, Henning Gantriis, der er født og opvokset i Lemvig. Inspirationen til tegneserien er hentet i Lemvig...både kulturmiljøerne og persongalleriet. Kulturmiljøerne er der stadig og går man på ruten ” i Gantriis’ fodspor” finder man 17 af de mest markante kulturmiljøer fra tegneserien og det virkelige liv markeret med skilte udformet som tegnerens karakteristiske ”gadespejl” og tegneseriestriber fra ”Livets gang i Lidenlund”. Skiltene er designet af Henning Gantriis datter Ida Gantriis, der selv er tegner. På ruten opleves alle byens facetter med fine gamle bygninger og miljøer fra værtshusgader til kirketorv, handelsstrøg, kærlighedssti, fortættede gader og havn. Det hele får liv gennem tegneseriestriberne når miljøerne og livet i Lidenlund ses med tegnerens humoristiske, lune glimt i øjet. De fleste kan den dag i dag genkende nogen eller sig selv, miljøerne og situationerne i Gantriis’ stribe.

      Start

      You have Successfully Subscribed!