Lemvig Station ligger oven for byen, omkring 40 meter over byen. VLTJ hed jernbanen engang, en forkortelse for Vemb-Lemvig-Thyborøn-Jernbane, kendt fra en slagsang med det lokale Thyborøn-band ’Tørfisk’. Stationsforvalteren hersker over afgang og ankomst med sit signal, og han har stor viden om, hvem de rejsende er, og hvor de skal hen. Han bærer sort uniform med guldknapper og kasket, så han kan hilse reglementeret på de rejsende. Er det en almindelig borger, kan han nøjes med at føre hånden op til kasketten. Men hvis det er en mere betydningsfuld person, er det høfligt at tage hatten af. Og så kører damplokomotivet med røg op af skorstenen og bilerne må vente